Akustisk turné

ANDREAS BO PÅ AKUSTISK TURNÈ
I foråret 2017 udgav Andreas Bo cd’en Skillevej. En samling af pop/rock/folk-sange med tekster, som omhandler evigtgyldige emner som håb, forandring og kærlighed.

Sangene og teksterne er skrevet af Andreas Bo, og musikken er produceret af Nis Bøgvad. I foråret 2018 tager Andreas Bos trio sangene med ud på en akustisk turné. Guitarist Dennis Flacheberg og sangerinde/keyboardspiller Anja Akselbo udgør – sammen med Andreas Bo på guitar og sang – det lille band, som formidler sangene fra Skillevej, samt nogle nøje udvalgte covernumre. En musikalsk og intim aften, hvor du kan opleve Andreas Bo fra en anderledes og lidt dybere side.

Billetsalg til koncerterne på www.andreasbo.dk